I den nye bydel på Frederiksberg

Revykvarteret Flintholm

Frederiksbergs nye bydel – Revykvarteret – ligger placeret mellem Flintholm Allé, Finsensvej og jernbanen. Spændende nybyggeri, spirende butiks- og erhvervsliv, hyggelige kulturmiljøer og pulserende liv omkring Flintholm station kendetegner området, og her finder man både kollegier, et nyskabende bevægelses- og kulturhus med en lang række tilbud til de motionsglade og kunstinteresserede samt et handelscentrum for byens borgere. Metroforbindelse til centrum (8 min) og lufthavn, strandpark såvel som skoler og universiteter.
Revykvarteret har sit navn efter de nyanlagte veje og pladser i området – opkaldt efter store revystjerner som Preben Kaas, Dirch Passer, Elga Olga, Kjeld Petersen, Marguerite Viby og Stig Lommer.

Kvarteret omkring Flintholm har sin egen historie.
Lige i nærheden af metrostationen Flintholm lå gården Flintholm. Gården fik sit navn efter bonden, Jacob Nielsen Flindt, som købte Flintholm i slutningen af 1700-tallet. Den lå i nærheden af gårde og landsteder som Godthåb, Grøndal og Lykkesholm. Jacob Flindts gård var en beskeden gård med et stuehus, stald til 4 heste og 6 køer samt lade og jord. Knap halvtreds år senere i 1827 blev gårdens jorder solgt fra og lagt ind under Grøndal. Selve gården blev solgt som en lystgård sammen med en lille skov og en have til postkontrollør H. J. Grove.

Flintholm Hospital
Flintholm-gården lå ved en jordvej langt ude på landet. Frederiksberg Kommune købte Flintholm og byggede den om til lazaret eller hospital for epidemipatienter. Hospitalet bestod af selve gården, hvor der var 12 sengepladser, og to teltbarakker med i alt 40 pladser. Flintholm Hospital var beregnet til patienter, der for eksempel var syge af plettyfus, skarlagensfeber eller kopper. I 1917 var Frederiksberg hærget af skarlagensfeber, og nogle år senere sendte en koppeepidemi mange patienter til Flintholm. Som tiden gik, blev Flintholm Hospital overflødigt. Flintholm Hospital blev kun brugt som reserve for epidemiafdelingen på Frederiksberg Hospital, som sammen med andre hospitaler efterhånden overtog plejen af epidemipatienterne. Det nærliggende Frederiksberg Gasværk havde brug for jorden. I 1945 blev hospitalet lukket, og gården revet ned.

Gas, El og Possement
En anden betydelig sværvægter for områdets historie er Elektricitetsværket, Finsensværket. Værket er opført efter tegninger af Københavns Kommunes daværende stadsarkitekt Hans Wrigth og stod færdigt i 1908 med en placering mellem Finsensvej og det område, hvor Dirch Passers Allé nu ligger. Den dag i dag er der stadig elektricitetsværk på adressen. Til værket blev der bygget en funktionærbolig (Den Gule Villa, nu kvarterets kulturhus) med lejligheder til to overmaskinmestre, en portnerbolig, en smedje samt en bygning med opholdsrum til medarbejderne. Den Gule Villa er i dag fredet.
Det samme er Frederiksberg Gasværks gamle målerhus fra 1898. Og efter de to store asbestbeholdere, der i mange år kendetegnede området, blev revet ned i 2004 for at give plads til udviklingen af Revykvarteret, er målerhuset det eneste, der er tilbage af Frederiksberg Gasværk. Målerhuset ligger i dag midt på Marguerite Vibys Plads.
På hjørnet af Flintholm Allé og Preben Kaas’ Vænge, hvor Hedorfs Kollegium i dag er opført, lå tidligere Københavns Possementfabrik Frederiksberg A/S, der fremstillede boligtextiler fra 1971 til 2004.

Flintholm

Navnet Flintholm stammer fra gården af samme navn, der lå placeret omtrent der, hvor Elga Olgas Vej ligger i dag
>>Flintholm i dag